mandag den 19. juni 2017

'Børnene i Dimmuvik' af Jón Atli Jónasson

En lille perle fra en islandsk forfatter, der spørger:
Kan ét menneske bære et andet?
Og i så fald hvor længe?

Den kvindelige jeg-person ser ved sin brors Tómas begravelse tilbage på sin barndom og beskriver en periode fra 1930, hvor hun var 12 år. Hun boede sammen med sin bror, sin lillesøster Hugrún og sine forældre i en lille vig, som børnene kaldte for: Dimmuvík - det betyder mørkevig. Og deres barndom i vigen var både mørk og trist. De sulter og lever umiddelbart ret alene med forældre, der ikke magter deres rolle. De har lige mistet et for tidligt født barn, og moderen ligger mest i sengen og er ikke tilstede. Faderen fisker lidt, hvilket er med til at børnene overlever, men det er den konstante tilstedeværelse af sult, der præger fortællingen hele vejen igennem.

Hovedpersonens mantra er: Sørg for, at du altid har nok at tage dig til. Så tankerne ikke begynder at vandre...
Et af børnenes højdepunkter er den lange tur til en gård adskillige kilometer væk for at hente mælk. Det er de to ældste børn, der skiftes til at tage afsted efter mælken. Selv om det er en lang tur, så er der den fordel for mælkehenteren, at hun - eller han - må drikke al den mælk på gården, som hun kan, mens hun er der, hvilket i øjeblikket fylder energidepoterne op. Hjemme igen er der en stiltiende aftale børnene imellem om, at mælkehenteren deler sit glas med mælk mellem de to andre søskende.

Det er en fortælling, der på en meget fin, men også hjerteskærende måde, fortæller om det fattige liv i den lille vig, hvor der ikke var nogen glæde eller meget liv. Børnene ønsker på forskellig vis at gøre en ende på det ikke eksisterende liv med den troende far, der hver søndag læser højt fra den slidte bibel. Eneste lyspunkt under seancen er det tændte vokslys, der bringer lidt lys og varme ind i stuen. Moderen siger aldrig noget, men er der mest som en byrde, der skal tages vare på, men som ikke magter opgaven. Derfor bliver meget overladt til denne ældste søster, der holder øje med de få gryn og mønter, mens hun prøver at tænke sultesmerten væk og hjælpe lillesøsteren, så godt hun kan.

Til sidst i romanen er vi igen tilbage ved broderens begravelse. Ham, der som den eneste blev tilbage og levede sit liv i vigen.

Selv om romanen kun er på 53 sider, har den stof nok til at være en hel roman i sig selv. Læs den og få en fin læseoplevelse samtidig med et indblik i den fattigste del af den islandske befolkning i 1930'erne.


fredag den 16. juni 2017

'Melankoliens fysik' af Georgi Gospodinov

Prisbelønnet bulgarsk roman. En virkelig speciel bog, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal mene om. Den er vild og reflekterende, stritter i mange retninger og behandler en masse emner i små bidder og fragmenter. Jeg-fortælleren er en mand, der har en særlig evne til at sætte sig ind i andres stemninger og følelser. Han fortæller fx om sin oldemors dilemma, da hun glemmer hans bedstefar ved møllen, - hendes tvivl og overvejelser; skal hun køre tilbage efter barnet, eller vil det være bedre, hvis andre tager sig af ham? - Og om manden, der bliver såret og plejet af en kærlig kvinde, der bilder ham ind at krigen stadig raser udenfor, hvilket sætter ham i en vanskelig situation, da han kommer tilbage til sit hjemland flere måneder efter krigens afslutning...
Fortælleren bor i en kælder. Han samler på ting, der kan dokumentere denne verden, mens han venter på, at den skal gå under. Noget af det, han især samler på, er historier, som folk fortæller ham, og som her fortælles videre.
Et gennemgående tema i romanen er forfatterens beslægtethed med Minotaurus. Han føler, at han er faret vild i sit eget liv og har derfor et behov for at forsvare Minotaurus: Drengen der er født med et tyrehoved, halvt Gud og halvt menneske, som ifølge den græske mytologi spærres inde i en labyrint og holdes i skak med syv jomfruer og syv unge mænd hvert år, indtil han dræbes af helten Therus.
Der findes også kapitler med forskellige udsagn om fødsel, død og melankoli.
Der er i hvert fald nok at fundere over, og det er en bog, man får mest ud af at læse i små bidder, - da der er meget at tænke over og forholde sig til: Små finurlige fortællinger, refleksioner over vigtige emner, forsvarstaler m.m..

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

torsdag den 8. juni 2017

'Dage uden sult' af Delphine de Vigan

Laure er 19 år. Hun er 175 cm. høj og vejer 36 kg, da hun bliver indlagt. Hun fryser hele tiden, - hun er døende. 3 måneders ophold på hospitalet bliver et vendepunkt for hende. Hun er nødt til at tage et valg; vil hun livet eller vil hun døden. Den empatiske læge, der rækker ud efter hende og overtaler hende til at gå i behandling, får en stor betydning for det videre forløb. Det samme gør de andre patienter på afdelingen; nogle har problemer med overvægt, alle har en eller anden form for spiseforstyrrelse. Fx den arabiske kvinde Fatia, der allerede har været indlagt et utal af gange. Og Corinne, som Laure næsten kan bruge som et spejl på sin egen situation. Langsomt og ikke uden væmmelse vender Laure tilbage til livet og affinder sig med de ekstra kilo, der skal til, før hun kan vende tilbage til verden udenfor.
Undervejs fortælles om Laures baggrund som barn af en psykisk syg mor og en voldsomt jaloux far, en barndom mellem to skrøbelige forældre.
Det er en meget velskrevet roman, der på en meget loyal og intens måde går tæt på et skrøbeligt sind. Kan anbefales!

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

torsdag den 11. maj 2017

'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt

For to år siden mistede Naja Marie Aidt sin næstældste søn Carl. Under en psykose sprang han ud af vinduet fra fjerde sal og blev dræbt. Det er svært at beskrive denne bog, men den virker på mig som en dyb smerte, et skrig af sorg. Den ramte mig lige i hjertet.
Naja Marie Aidt beskriver minutterne op til den fatale telefonopringning om Carls ulykke. Man fornemmer hvor svær den beskrivelse er, idet den hele tiden afbrydes og genoptages. Forsigtigt famler forfatteren sig vej gennem erindringens mørke til hun i slutningen af bogen kan sætte ord på hele forløbet.
Afbrydelserne rummer kærlige minder fra Carls barndom, fragmenter af samtaler med Carl om døden, citater fra andre tænkere og forfattere, der har skrevet om døden. Men også beskrivelser af sammenholdet i familien, magtesløsheden, vreden, intetheden, - kort sagt den dybe sorg. - Og et lille glimt af håb; i den tanke at man har fået noget af den døde, en kærlighed, som man stadig skylder at give tilbage.
Det er svært rigtig at yde denne bog retfærdighed, fordi den er et dybt personligt dokument, hvor Naja Marie Aidt netop gør det; giver tilbage. Enhver, der er ramt af sorg, vil kunne genkende dele af sig selv i denne bog.
Hermed anbefalet.

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

tirsdag den 2. maj 2017

'Snigmorderens lærling' af Robin Hobb

Drengen Fitz er den uægte søn af De Seks Hertugdømmers kronprins Chivalry. Som seksårig kommer han til slottet i Bukkenborg, men hans far har frasagt sig tronen, og drengen møder ham aldrig. I stedet vokser han op i staldene hos Burrich, der var hans fars trofaste tjener. En bastard kan udgøre en potentiel trussel, og Fitz må tidligt sande, at der findes mange farer og politiske rænker ved hoffet. For at knytte ham tættere til den kongelige familie, beslutter hans farfar den gamle kong Shrewd, at Fitz i al hemmelighed skal oplæres som snigmorder. Men Fitz har også andre talenter end de tillærte. Han har en speciel evne til at sanse gennem dyr, men det er noget, han må skjule, da det ikke er en evne, der er i høj kurs. Der findes en anden evne, der vurderes noget højere: Evnen til at række ind i andres sind og manipulere med dem.
Alt imens Fitz vokser op kæmper hans farbror prins Verity for at forsvare De Seks Hertugdømmer imod rødskibspiraterne, der hærger landets kyster og efterlader de stakkels ofre som en slags levende døde. Og inden han selv ved af det, må også Fitz bruge alle sine evner for at hjælpe sin farbror og sine venner.
Det er en spændende middelalderfantasy med sans for de små detaljer og med vægt på de mange intriger ved hoffet. Helt klassisk er der fokus på et rige, der trues udefra af stærke kræfter, mens interne stridigheder og skjulte magtkampe udgør en lige så stor trussel. Romanen er første bind af en trilogi, der kom allerede i 1990'erne, godt at den endelig er oversat til dansk.

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

tirsdag den 18. april 2017

'Bag lukkede døre" af B.A. Paris

Kom med bag de lukkede døre hos det nygifte - og meget perfekte - ægtepar Jack og Grace. De bor i et lækkert hus med en skøn have, er altid enige med hinanden, de ser godt ud, tager på skønne ferier, og Jack er den perfekte advokat - han forsvarer kvinder, der har været udsat for hustruvold, og han har aldrig tabt en sag. De har tilsyneladende alt, hvad man kan ønske sig.


Vennerne er misundelige, for hvordan kan det hele være så perfekt? Og hvorfor er der metalskodder for vinduerne? Specielt en af kvinderne i vennekredsen, Esther, undrer sig over at man aldrig kan komme til at tale med Grace alene. Det er altid Jack, der tager telefonen, og han er altid ved hendes side - både ude og hjemme. Og udover parmiddagene besøger de nærmest kun Graces udviklingshæmmede søster. Er de så glade for hinanden, at de ikke kan være væk fra hinanden - eller mon der ligger noget andet bag?

Sandheden viser sig at være meget værre, end man kan forestille sig. Kapitel for kapitel kommer vi ind bag de lukkede døre hos ægteparret Angel. Fortællervinklen er Graces, og kapitlerne skifter mellem før og nu; dvs. fra før ægteskabet blev indgået og nu i ægteskabet. Historien er utrolig, men samtidig uhyggelig realistisk. Især hvis man, som Grace, er lidt naiv og hurtigt lader sig bedåre og forkæle. Det er nemlig Jack, der tager sig af stort set alt op til brylluppet - både at finde deres drømmehus, som de har beskrevet i fællesskab, bryllupsrejsen og meget andet. Faktisk meget mere end hun i sin vildeste fantasi kunne forestille sig. For hvem er det egentlig, hun har giftet sig med?

Historien skrider frem og afdækkes lag for lag, og den holder spændingen hele vejen igennem. Det er en rigtig page-turner, som man ikke kan lægge fra sig, før sidste side er læst.

tirsdag den 4. april 2017

'En lille god gerning' af Lucy Dillon

Hvad kan du gøre for at gøre verden til et bedre sted at være?

Undertitlen på romanen siger meget om indholdet i denne feeel-good roman, der er skrevet af engelske Lucy Dillon. Det er en roman om venskab, omsorg og hemmeligheder.

Libby og hendes mand Jason er flyttet fra London til Jasons hjemby for at overtage familiehotellet efter hans fars død. Men det er nu ikke hele sandheden. De lægger ud med en større ombygning af hotellet, så det kan komme til at matche moderne butikshoteller. Det er Jasons mor mildest talt ikke begejstret for.

En dag bliver en kvinde kørt ned tæt på deres hotel. Hun mister sin hukommelse og har ingen identitetspapirer, telefon eller lignende på sig, og ingen ved derfor hvem hun er. Libby besøger hende på hospitalet og tilbyder hende at komme med hjem og bo på hotellet.

Det viser sig, at denne næstekærlige handling efterhånden sætter gang i en kæde af begivenheder, der kommer til at få indflydelse og ændre flere menneskers liv - også Libbys, Jasons og hans famlies liv, hotellets skæbne, en hunds skæbne og meget andet.

Det er en altopslugende roman, hvor man er inde i handlingen efter få sider. Og den udvikler sig til næsten at blive en spændingsroman, for hvad sker der, når - og hvis - kvinden (der ikke engang ved, hvad hun hedder) begynder at få sin hukommelse tilbage?

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne